En formiddag med masser af sprog

Hjem > Nyheder > En formiddag med masser af sprog
Elever kigger på et verdenskort

Mens de ældste klasser her i uge 38 er på studierejse rundt om i Europa, var der hjemme på gymnasiet i dag også internationalt tema, da 1.g og 2.g havde sprogformiddag arrangeret af spansk-, fransk- og tysklærerne.

Timerne bød blandt andet på oplæg fra spændende gæster, der til daglig beskæftiger sig med sprogene og har boet og arbejdet i udlandet. Oplægsholderne kunne for eksempel fortælle, at der i flere brancher mangler medarbejdere med sproglige og sprogkulturelle kompetencer – så gode sprogfærdigheder kan være indgangen til spændende jobs og oplevelser i både ind- og udland.

I løbet af formiddagen var der også aktiviteter som tysk opgaveløb, ‘optag en videopræsentation om dig selv på fransk’ og oplæsning af eventyr på både spansk, tysk og fransk.

Sprogdagen sluttede med et stort fælleskor, hvor Mester Jakob – i dagens anledning Frère Jacques/Bruder Jakob/Fray Jacobo – blev sunget smukt på alle tre sprog på samme tid.

Scroll to Top