Kathrine, Magnus, Oskar og Gabriel, som alle går i 3.g, har gennem en del af deres gymnasietid deltaget i Cambridge English-undervisning en række eftermiddage efter normal skoletid.
Tidligere på måneden var de fire elever en tur i Tønder for at aflægge eksamen i Cambridge English – og i går kom deres resultater i hus: Alle fire har bestået på flot vis, og Gabriel (til højre) opnåede endda et såkaldt C2-certifikat, der er det bedst mulige resultat.
Med Cambridge-certifikatet i hånden er eleverne nu rigtig godt stillet, hvis de vil søge om optagelse på et engelsksproget universitet – eller ønsker at gøre karriere i udlandet.
Eleverne er her fotograferet sammen med Annette Jakobsen, som er vores Cambridge English-lærer på FG.