I den årlige matematikkonkurrence Georg Mohr-Konkurrencen, som i år havde deltagelse af omkring 20.000 gymnasieelever landet over, er Nicolai Sørensen fra Fjerritslev Gymnasium blevet kåret som en af vinderne.
Nicolai Sørensens titel som vinder er et bevis for, at han er blevet blandt de 50 bedste i konkurrencen. Denne placering giver adgang til at deltage i Georg Mohr-vinderseminaret, som foregår fra 22. til 25. februar på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø.
Vinderseminardeltagerne har efterfølgende mulighed for at blive udtaget til at repræsentere Danmark i internationale matematikkonkurrencer som for eksempel Den Nordiske Matematikkonkurrence.
Nicolai Sørensen, som bor i Brovst og går i 3.g, fik forleden overrakt et diplom for sin bedrift. Det skete ved en fællessamling på gymnasiet, hvor blandt andre vicerektor Anders Krogh og matematiklærerne Janus Roed Ramlov og Christina Cæsarsen var blandt gratulanterne.