Innovationsdage på gymnasiet

Hjem > Nyheder > Innovationsdage på gymnasiet
Elever laver gruppearbejde

3.g STX har i dag sat gang i deres innovationsforløb – et flerfagligt projekt, hvor eleverne skal bruge og udvikle deres kreativitet og faglighed.

I forløbet arbejder eleverne med at udtænke nye tiltag, der kan fremme en ‘Sober Curious’ livsstil blandt unge – for eksempel gennem arrangementer eller mødesteder, hvor alkohol ikke er i centrum.

Hvert år har vi eksterne partnere med i 3.g-innovationsforløbet, som kan inspirere eleverne til gode løsningsforslag.

Denne gang har vi haft besøg af SSP-konsulent Christoffer Kejser Larsen, som ved dagens opstart på forløbet snakkede med eleverne om deres syn på aktiviteter uden alkohol – og af René Hjørnet Jensen, der kunne fortælle om nogle af de mange gode arrangementer, som allerede findes i Fjerritslev-området for eksempel i regi af MusikCompagniet og Kulturforeningen Tinghuset.

3.g-klasserne arbejder videre med innovationsprojekterne i morgen og et par dage efter efterårsferien, hvorefter de mange idéer skal præsenteres.

Scroll to Top